Katuaq logo Grønlands kulturhus - Vi sætter gang i kulturen


Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv

Professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet holder foredrag om "Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv"

Datoer:

Hvor: Lille Sal
Dato.

Gratis

GRØNLANDS NATURINSTITUT & AARHUS UNIVERSITET PRÆSENTERER ’OFFENTLIGE FOREDRAG I NATURVIDENSKAB 

Professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet giver fordrag om: "Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv"

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder.

I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs.

I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en narhval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne ad led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.

Foredraget, der har haft mere end 2500 gæster i Danmark, er en optagelse af et liveforedrag ved Aarhus Universitet. Foredraget indledes ved Thomas Juul-Pedersen fra Grønlands Naturinstitut og midtvejs er der kaffepause.

foredraget foregår på dansk

Foredraget er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt – bare kom!

Kom og fest til et brag af en fest fra fredag til søndag med hele byen til den årlige Akisuanerit Festival

Akisuanerit Festival 2016

Kom og fest til et brag af en fest fra fredag til søndag med hele byen til den årlige Akisuanerit Festival

Tilmeld nyhedsbrev

Cookies

katuaq.gl bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. katuaq.gl bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.