Katuaq logo Grønlands kulturhus - Vi sætter gang i kulturen


[ Error ]

Kompetent økonomi- og
administrationschef søges til Katuaq – Grønlands Kulturhus

Stillingen er en chefstilling, som refererer til direktøren. Udover økonomi-& administrationschefen er der 1 bogholder ansat i afdelingen. Katuaq har ca. 20 månedslønnede og ca. 30 timelønnede ansat. Katuaq har et budget på 32,5 mio. kr. om året.

Ansvarsområderne er:

Som økonomichef:

  • Fuldt ansvar for økonomi & regnskab
  • Ledelse i økonomi-& personaleafdelingen
  • Ansvar for rettidig og korrekt rapportering af regnskab til direktør og bestyrelse
  • Ledelse af personaleadministrationen
  • Kontakt til revisor
  • Videreudvikling af administrative systemer, C5 er regnskabsprogrammet
  • Klargøring af årsregnskab til revisor senest 31. januar
  • Budgetlægning for det kommende år senest 15. november

Arbejdsopgaverne er:

  • Opstilling af perioderegnskaber, herunder udfærdigelse af månedlige afstemninger samt regnskabskommentarer.  Regnskabet laves efter gældende regler inden for bogføring.
  • Opstilling af budgetter og budgetopfølgning i samarbejde med de andre 4 chefer og direktør
  • Lønudbetalinger udføres månedligt samt 14 dage i samarbejde med bogholder
  • Løbende debitor & kreditoropfølgning
  • Betaling a A-skatter m.m.
  • Løbende rådgivning til afdelingerne
  • Konsekvens - & analyseberegninger af bl.a.  investeringsprojekter m.m.
  • Likviditetsstyring

  

Som administrationschef:

  • Personaleadministration iht. virksomhedens gældende målsætninger og HR-strategi samt love og vedtægter der vedrører personaleområdet
  • Medvirke og deltage ved udarbejdelse af rekrutterings procedurer og ansættelser herunder orienteret om lønniveauet i samfundet
  • Medvirke og deltage ved årlige MUS-samtaler og lønsamtaler
  • Kontrol med virksomhedens forsikringsforhold m.m.
  • Facilitere Samarbejdsudvalgsarbejdet, sikkerhedsudvalgsarbejdet samt APV
  • Varetage administration af Katuaq I/S sager, herunder regnskab og kontakt til revisor

Arbejdsopgaverne er:

  • Opdatering og vedligeholdelse af forretningsgange i huset, især vedr. egne ansvarsområder
  • Opdatering af forretningspolitikker
  • Opdatering og udarbejdelse af HR-strategi og andre HR-værktøjer i samarbejde med direktion
  • Udvælge og koordinere kursus- og uddannelsestiltag for personalet
  • Opdatering af personalehåndbog

 

Krav om faglige kompetencer:

Vi søger en økonomi- & administrationschef, der kan dokumentere solid praktisk erfaring fra tidligere operationelt lederjob som regnskabschef eller økonomichef med ledelsesansvar. Vedkommende skal kunne dokumentere et godt kendskab til og erfaring med økonomiske og finansielle styrings- og rapporterings-værktøjer.

Vi har ikke formelle krav til teoretisk uddannelse. Dog vil en videregående økonomisk uddannelse, f.eks HD-R el. cand.merc.aud. eller lignende uddannelse være at foretrække.

Vi forventer at økonomi- & administrationschefen har beskæftiget sig med de områder, der indgår i de fremtidige arbejdsopgaver samt at vedkommende har flair- og interesse for IT som understøttende værktøj for forretningsprocesserne og at der kan dokumenteres erfaring i anvendelsen af MS-Officeprodukterne – specielt Excel og C5.

Krav om personlige egenskaber:

  • Målrettet og selvkørende
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Kan sikre kontrol og opfølgning på igangsatte aktiviteter
  • Serviceminded, empatisk og troværdig
  • Team- & samarbejdsorienteret
  • Analytisk overblik og god planlægningsevne

Vi foretrækker en grønlandsk, dansk og engelsksproget, dog ingen betingelse. Katuaq kan være behjælpelig med at skaffe bolig, hvor der betales husleje efter gældende regler.

Ansøgningen med CV og uddannelsesbevis sendes til: Katuaq – Grønlands Kulturhus, Box 1622, 3900 Nuuk, att. Julia Pars med mærket ” Økonomi- & administrationschef” eller pr. mail til: julia@katuaq.gl . Sidste ansøgningsfrist er 25. november.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte direktør Julia Pars på telefon 363771 el. mobil 553691.

Kom og fest til et brag af en fest fra fredag til søndag med hele byen til den årlige Akisuanerit Festival

Akisuanerit Festival 2016

Kom og fest til et brag af en fest fra fredag til søndag med hele byen til den årlige Akisuanerit Festival

Tilmeld nyhedsbrev

Cookies

katuaq.gl bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. katuaq.gl bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.