Katuaq logo Grønlands kulturhus - Vi sætter gang i kulturen

Greenland Spirit - Vest møder Øst

Greenland Spirit i Tasiilaq
Greenland Spirit, som er navnet på et kulturudvekslingsprojekt er i disse dage kommet til Tasiilaq. Formålet er at udveksle kultur i mødet mellem folk fra Vest- og Østgrønland gennem sang, maskedans og trommedans samt video, debat og udstilling.

Kunstnerne der deltager, er den kendte trommedanser fra Kulusuk Anda Kuitse og Varste Berndtsson, som er skuespiller, maskedanser og leder af skuespiluddannelsen. Deres arbejde inkluderer maskedans, trommedans og er blevet vist i børnehjemmet, handicapcentret og alderdomshuset og vil blive vist i anstalten for domfældte.

Efter et besøg i alderdomshjemmet udtaler Varste Berndtsson:

Jeg har oplevet de ældres ønske om at kunne formidle deres traditioner videre til de yngre generationer, så kulturen ikke bliver glemt. Når vi trommedansede for dem, så udtrykte de megen glæde og taknemmelighed over gensynet med de kulturelle traditioner de har oplevet som børn.Det var meget bevægende.

 

Desuden vil en af Grønlands kendeste kunstnere på musikscenen Ole Kristiansen, sangskriver og musiker fra Aasiaat og Jorsi Sørensen, musiker også komme til Tasiilaq ifm. Greenland Spirit projektet.

Fredag den 8. juli vil Ole Kristiansen holde en akustisk koncert i Tasiilaqs Sportshal med sange der udspringer af Villads Villadsens digte fra Nalusuunerup Tarnerani (i uvidenhedens mørke) samt Ole Kristiansens egne sange. Som et særligt indslag, vil Tasiilaq koret Ingeratsiler deltage i nogle af numrene til koncerten. Koncerten er gratis og alle er velkomne.

Gruppen er ledsaget af fotografen fra Paris MARTI, som udstiller portrætter af kunstnere fra Vestgrønland og som arbejder på en ny video med interviews af folk i Tasiilaq samt Anders Berthelsen, kameramand.

Onsdag den 6. Juli vil Tasiilaq Museum vise videoen Voices of Greenland med interviews af kunstnere fra Vestgrønland. Videoen vises kl. 20 og der vil være debat herefter.

Projektet er blevet til i koordination og samarbejde med Grønlands Kulturhus – Katuaq og med betydelig støtte fra Grønlands Selvstyres Tips og Lottomidler og Kulturmidler, NunaFonden og Sermeq Fonden. Desuden støttes projektet lokalt af børnehjemmet, Ammasalik Museum/Tasiilap Katersugaasivia, Roberto Peroni, Red House samt Tasilaaq Sportshal.

Billederne er taget af: MARTI

Kalender

Det sker 28/9 2016

Forestillingen er en rejse gennem temperaturens univers; temperaturen på jorden og hos mennesket. Det er en fysisk forestilling med bevægelser inspireret af bl.a. elementerne is og vand

From Ice To Steam

Forestillingen er en rejse gennem temperaturens univers; temperaturen på jorden og hos mennesket. Det er en fysisk forestilling med bevægelser inspireret af bl.a. elementerne is og vand

Tilmeld nyhedsbrev

Cookies

katuaq.gl bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. katuaq.gl bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.