| onsdag | 7. november | 20:00 |
ONSDAG 07/11
Når massemordere laver teater
Free Men er fortællingen om en dødspatrulje, der uden anger og med stor stolthed filmatiserer og dramatiserer deres minder om folkedrab: De skriver manuskripter, filmer og opfører teater, hvor de spiller sig selv og deres ofre.
Ved at filme denne proces, afslører Free Men, hvad der sker på både et samfundsmæssigt og personligt plan, når massemordere er historiens vindere og det onde bliver det gode - ikke blot for en eller to personer i et isoleret øjeblik, men for en hel æra.
Pga. sensitivt materiale, bliver vi dog nødt til at holde essentielle informationer om filmen tilbage på nuværende tidspunkt. Men vi lover, at du vil blive godt underholdt og rystet i din grundvold. Denne film præsenterer en del af virkeligheden, du ikke havde troet var mulig i din vildeste fantasi.
Danmark 2012
Længde: ca. 90 min.
Produktion: Final Cut for Real ApS
Tekst: Dansk
De prisvindende filmfolk bag denne film har arbejdet i et årti med militser, dødspatruljer og deres ofre for at udforske forholdet mellem politisk vold og offentlighedens forestillinger. Af samme grunde som ovenfor nævnt kan vi ikke afsløre instruktørernes identitet på nuværende tidspunkt.