Bygningen

Katuaq profilbillede

Lige midt i byen Nuuk ligger Grønlands Kulturhus Katuaq, meget centralt mellem offentlige bygninger og forretninger. Husets fremstår som et karakterfuldt bygningsværk, som på trods af sin originalitet passer godt ind i det arktiske bybillede. I bygningens udformning er der hentet inspiration fra det bølgende nordlys og fra lysets spil i is og sne. Arkitekten er det århusianske arkitektfirma Schmidt Hammer & Lassen, DK.

Den trekantede bygning er i tre etager plus kælder. I kulturhuset er der tre "huse"; Den store sal, den lille sal og caféen bygget som henholdsvis en halvcirkel, firkant og trekant. Katuaq, som på grønlandsk betyder trommestik, åbnede den 15. februar 1997 og holdte derfor i 2007 sit 10 års jubilæum.

Katuaq-Grønlands Kulturhus blev i sin tid til i et frugtbart samarbejde mellem Nordisk Ministerråd, Nuuk Kommune og Grønlands Hjemmestyre.  Huset ejes af Katuaq i/s, som består af Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Kommune, som også er tilskudsgivere til den erhvervsdrivende fond Katuaq.

Her kan downloades en oversigt over bygningen.


Indgang  Gavl  Facade i skumringen

Udsmykning over reception  Café  Reception

Balkon Hans Lynge Sal  Hans Lynge scenen